Baggrund
FN-ARKITEKTER A/S blev etableret i Struer i 1987 af ark. m.a.a. Freddy Nielsen.
Firmaet har gennem årene arbejdet i hele landet med mange forskellige opgavetyper, som skoler, plejehjem, institutioner, kirkelige byggerier, boligbyggerier, enfamiliehuse, sommerhuse m.m.
Herudover har firmaet fungeret som det lokale arkitektfirma, der også har været med-initiativtager til mange udviklingsprojekter, som f.eks. Boligprojektet Gimsinghoved, Biografcentret Apollon, Struer Museum med underjordisk B&O afd., etablering af Struer Golfklub m. fl.
Vision
Med baggrund i vores arkitektoniske fundament, er det vores ønske at levere den højest mulige grad af arkitektonisk kvalitet.
Metode
En opgave tager oftest udgangspunkt i en bygherres behov, der kan være mere plads enten ved udvidelse af nuværende rammer eller ved nyt byggeri.
FN-ARKITEKTER er kendte for at indgå i et samarbejde med bygherren for igennem dialog og respekt for hinandens ideer, at skabe god og bæredygtigt arkitektur.
Værdier
Uafhængighed
- Vi er meget bevidste om vores rolle som rådgiver for vores fysiske miljø.
- FN-ARKITEKTER arbejder ud fra etisk ansvarlige forretningsprincipper og har reel økonomisk uafhængighed.
- Vi er uvildige rådgivere og uafhængige af partipolitik.
- Som rådgivere vælger vi selv metoder, teknikker og materialer i dialog med samarbejdspartnere, men uafhængige af producentinteresser.
Troværdighed
- Vores arbejder er relevante, aktuelle og konstruktive og tager hensyn til
til samfundets behov.
Professionalisme
- Vi arbejder ud fra ønsket om at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed.
- Vi samarbejder gerne og deler vores viden og erfaring med andre rådgivere.
- Vi tilstræber at øge vores effektivitet og produktivitet gennem faglig udvikling og efteruddannelse.